132
Det er den Strid hvorom vi altid vilde høre;
Skiøndt Rygtet om slig Strid kun sielden kom for Øre,
En ædel Borger her dog nys opvagte den,
Men maatte give tabt for Danner=Dronningen:
Han sin Medborger hialp i rette Tid til rette,
Hans Velfærd og Persohn i Sikkerhed at sette
Mod Creditorens Magt, som u-forsvarligen
U-eftertænksom sig forsikkre vilde den
Ney, han bør ey tabe meere;
Skal jeg ham nævne?
Mon Dydens Vinding ey er, ubekiendt at være?
Vor Caroline dog har faaet Nys derom
Og aldrig sligt saasnart for Hendes Øren kom
Før Hendes Majestæt betænkte til det Beste
En saa veltænkend Mand og ædelmodig Næste.
Ja, Ædelmodighed loed Majestætisk see,
At den har Arve=Ret at krone Dyderne. (d)
Lyksaligt Land og Folk, der saadant kan berette;
Hvad Nyt i vores Tid er sieldnere end dette?
Men det forgieves er
Og hvad dog ædlere?
At vente saadant Nyt i hverdags Tidender.
VII. At Bondens Vilkor skal paa mueligst Maade lettes,
Og Agerdyrkningen paa beste Fødder settes,
Det Nyt, til Kongens Priis, hos os alt gammelt er
Og ældes meer og meer ved nye Anordninger.
En Bondens Hoverie afskaffes, men bestemmes,
Saa Lyst og Leylighed til Stræbsomhed forfremmes;
Han giøre bør sin Pligt, men ikke heller meer."
Og dette Grændse=Skiel han nu afpasset seer. (e)
VIII., Hver vel med større Lyst den Agers Dyrkning driver,
Hvis Høst han forudseer, hans visse Fordeel bliver,
End dens, af hvilken han vel Frugten samle tør,
Men veed dog ey forvist, hvem Samlingen tilhør?
(d) Hendes Majesiæt har, ved sin Ober=Hofmesterinde Frue von der Lyhe, ladet
bemeldte veltænkende Borgers Kone regalere med en Guld-Medaille paa 8te
Lod.
(e) Ved Forordning af 6te May, om Hoveriets Bestemmelse.
