146
II. De offentlige Tegn, Velkomstens Æreminder,
Til at beskrive jeg beqvemmere mig finder;
Men det behøves ey at giøre stort af det,
Som hele Staden selv har meer end stort anseet,
Ham Majestæterne gav klarligen tilkiende,
Til Hans Fornøyelse at ville alt anvende,
Hvad Dennem mueligt var, enhver, hans Opholds Dag
Gav De omhyggeligst afvexlende Behag.
III. Ey noget Lyststed her for ham sig maatte dølge;
De til ethvert ham gav Selv allerhøyest Følge.
Og Dronning=Hofferne især ham toeg imod
Med al den Værdighed, som Dem og ham anstoed.
IV. Mærkværdigheder nok hver Skiønner at fornøye
Har Kiøbenhavn, som alt Hans Høyhed toeg i Øye,
Og Kongens beste Mænd, enhver udi sit Fag,
Ham foreviiste Alt, høystværdigt hans Behag.
V. Den Danske Flode just, som giør vor Nord saa sikker,
Den deels i Havnen nu, og deels paa Rheden ligger,
Paa den Hans Høyhed og opmærksom saae sig om.
En Engelsk Prinds, maaskee, den liden forekom?
Men, den var altid stoer, saaes stedse os beskytte;
En større intet Land kan giøre større Nytte:
J Kiekhed saae Han nok, den ingen eftergav,
Hvad Under, den sig da Hans Biefald tiente af?
VI. Hans Danske Majestæt sin kiere Giest til Ære,
Al Stadens Guarnison Revuen lod passere. (a)
Dens Øvelser den og med Færdighed gientoeg
Og alles høye Agt, som vanligt, til sig drog.
Ja Kongen og enhver allene stoed for Øye
Alt hvad en skiønsom Giest var værdigt at fornøye.
Saaledes Dagene høytideligen gled
Jndtil den store Dag for Danskes Skiønsomhed:
(o) Saavelsom og Helsingørs Guarnison, det Oldenborgske Regiment, da Hans
Kongelige Høyhed besaae samme Bye og dens Fæstning Cronborg.
