Og ey paa Penge seer - hvor Faa de end har hiemme,
Dem de til Statens Krav fornødne har at gjemme
Hvor kunde jeg da troe, man dermed fandt sig tient
At see sin Daarlighed gjort offentlig bekiendt?
Dog, at ey min Mercur skal derfor høre ilde,
Jeg da forsikre kan, saa nødig som jeg vilde,
At hver, fra Neubert (p) af til Biørne=Trækkere,
Har i vor kloge Stad havt frisk Fortieneste!
Tilsidst kom Rosignol (g) - men neppe blir den Sidste
Han Fugle=Stemmer stærkt at efterabe vidste;
De, som har hørt hans Slag, for andre har den Trøst
At Nattergalens Slag de have hørt i Høst.
Sverrig.
Norkiøping længe ey opvartet Rigets=Stænder,
Did kom de, efter Kald, fra alle Rigets Ender.
De kom, de samlet sig, men heller ikke meer;
De den sig ubeqvem til Samling strax anseer.
Rigs=Dagen i en Hast de til Stokholm forflyttet;
Den syntes ey saa vel i mindre Stad beskyttet;
Forhen i Rigets Raad just det var Kongens Raad,
Som Stemmers Overvægt dog den gang fik forsmaaed.
De Svenske Stænder og, som Raadets Principaler,
For dette og for meer dem nu til Rette taler;
Men Kongens Forhold de med dyb Ærbødighed,
Taknemmeligst har viist sig høystfornøyet med.
De nu, til Rigets Vel, anvender alle Kræfter,
Dets Velfærds=Midler ret at kunde komme efter,
Hvorvidt de derudi kan blive lykkelig
Vil af Beslutninger vel snart udviise sig?
Man har det beste Haab udi det hele Rige,
Alt forudseer sit Hæld til største Høyde stige,
Ja, hver Mand vel tilfreds i alle Stænder spaaer!
Det dog vel meget er at vente paa et Aar?
(p). Med hans talende Schefferinde &c.
(g) Rosignol, paa dansk en Nattergal, en Jtaliener.
157
