162.
Dog blive langt fra os, vor Skiønsomheds Vanære!
At slige Dage, os usmag lig skulde være,
Som Julianes Dag. Den var, den er og blir,
Saa tidt den komme vil, vor Nordens Fryd og Ziir.
For tidt al Jorden veed, den aldrig komme kunde,
Forstaae, naar kun os selv vi vil det Beste unde,
Men Dronningen vi den ey ønske oftere
End Hendes Majestæt Selv ønsker den at see.
Gud glæde Hende her Hun altid er vor Glæde,
Til Hendes Glæde vi og altid ere reede;
Men alt, hvad vi formaaer, og jordisk Vidd forstaaer,
Til Hendes ædle Siel at glæde ey forslaaer.
II. Land=Slottene endnu vort Herskab vil behage,
Et efter andet saaes Dem af og til indtage;
Jndbyrdes Sælskabs=Lyst er fast den eneste,
Som ret forlyster der De Glædeværdige.
Dog Kongen, Landets Liv og alle Hoffers Glæde,
Jmellemstunder sees Dem anden Lyst berede.
Snart et, snart andet Sted, Han mildest fik tilsagt,
Til Helbreds Tidsfordriv en Lyst=Parforce=Jagd.
III. Vor Handels Mægtigste dens mildeste Beskiermer.
Og største Fiende af alt, hvad den fornærmer,
Hvis Kongelig Behag er dens Velgaaende,
Nys naadigst nærmet sig med Dronningen at see
Hvad Asien i Aar til den har maattet skatte;
Vor skiønsom Compagnie og alt til Skue sadte,
Som Skienk af Kongens Haand. Alt Begges Biefald vandt
Og Kongen i dets Flor Løn for sin Naade fandt.
IV. J alle Verdens Hav vor Handels=Skibe fredes!
Ved Guds og Kongens Skyts de hen og hiem veyledes!
Hvad Frygt da, omendskiøndt Algier er bleven vred? (a)
Man kiender alt for vel dens Vredes Øyemeed;
Monarchen gode Raad - er gode Raad end dyre?
Dog viiseligen veed, dens Vrede snart at styre.
(a) Dette er meldt fra Algier, men og, at det formodes, Sagen snart bliver bragt i forri¬
ge Rigtighed. Jmidlertid har den Danske Consul, Hr. Agent Andreas Arreboe
forføyet sig til Marseille.
