166.
Tydsk=Land.
I. Sig Tydskland Noget Stort spaaer af sin store Keyser,
Og af Hans vigtige Landsfaderlige Reiser:
Hans Arve=Staters Tarv har trukket Ham omkring,
Dets Fremme Josephs Sag var frem for alle Ting.
Hvad om Hans Værende i Mayland Landet taler,
Hvor Han i Tusind=Tal (t) antoeg Memorialer,
Har Rygtet, Ham til Priis, alt vidt og breedt udspreedt;
Ja Wien Gienlyd gier for at bekræfte det.
Vel sandt, saa stort et Skrig af Ankemaal og Klage,
Som hørtes Keyseren i Mayland at modtage,
Læt kunde giøre hver af slige Reiser kied;
Men han anhører alt med rar Taalmodighed
Og raader Boed derpaa: - som Wien os beretter¬
Finance=Væsenet paa bedre Fødder setter,
Hvad Folket trykket der, Han høyst misbilliger,
Og vil ophæve alt, hvad dem er til Besvær.
II. Prag stemmer Lovsang op; men veed ey paa hvad Maade
Den ret besiunge skal hans Mildhed og hans Naade,
Han tidt af sit Gemak - mens han opholdt sig der
Selv udgik, for at see og tale med enhver,
Som ventet Audientz sin Nød for Ham at klage,
Ey nok, Han hvers Soupplik saaes naadigst Selv modtage,
Ney, Han tillige Selv hvers Jndhold giennemgik
Og paasaae, at Enhver al mueligt Medhold fik.
II1. Hans Eegne eene ey af Hannem er indtaget,
Hvert Preussisk Hierte Han i Neutz (u) har til sig draget:
J kierligst Hensigt nys han søgte, ubekiendt,
At overrumple der Den Preussiske Regent;
Men intet fremmet Navn kan nogen Herre dølge,
Hvor altid Majestæt med Mildhed er i Følge.
Selv Preussens Friderich, Ham Østrigs Magt ey tvang,
Sit Hierte overgav velvillig denne Gang.
(t) Over 6000de.
(u) En Preussisk Stad i Ober=Slesien.
