Frankerig.
Møysommeligen nok Endeel sig foretager,
At giøre Samlinger af smukke rare Sager;
Ey Penge, Tid og Flid, ja Intet bliver spart
Saafremt dets Kiender er af rette Samler=Art.
Man forestille sig, at slig en ægte Kiender
Sin hele Samling saae adspredt ved Tyve=Hænder!
Mon han forsømte vel det minste Øyeblik,
Før det Adspredte han igien opsporet flk?
Ney, han forsømte før at spise, drikke, sove,
Og al sit andet Gods lod staae for Vinde=Vove.
Nu kan enhver da let vel forestille sig,
Hvordan det nyligen stoed til i Frankerig?
Af unge Koner, Tænk, af Jomfruer og Piger,
Hvis Værd er velbekiendt i alle Verdens Riger
Paris møysommelig en Samling havde giort."
Endskiøndt dens samlet Tal just ikke var ret stort,
Lit over Hundrede vil ikke meget sige
Udi saa stoer en Stad og saa berømt tillige
Men udi Tallets Sag fastsetter ikke jeg
Om det har Forholds=Maal til Staden, eller ey.
Nok, at der ikke var paa eet Sted samlet flere
J Staden kan, maaske, fler Samlings=Pladser være?
Den glædte sig, - som hver vel selv begribe kan
Der har, paa Samlinger af denne Art, Forstand?
Nok saa omhyggelig den i en vis Indhegning
Dem vilde klække op og give dem Forpflegning
- Aa, andet ey end det?
For deres Lives Tid.
Hvortil saa megen Snak? Hver forudseer vel let,
Man den Indhegning for et Nonne=Kloster skriver
Og dem for Nonnerne, som der indsperret bliver?
Ja, vist nok, man dem indsperrede;
Jndsperret?
Endeel af dem tilforn og Nonner var, Maaskee?
167
