168.
Utroligt er det ey; - Men man formoder ikke
At deres Levnet nu med Nonners sig kan skikke?
For deres Dyders Skyld de nu ey samlet blev,
Langt mindre man dem nu i Klosterne indskrev:
Den heele smukke Flok var nedrige Personer;
Skiøndt Piger, Jomfruer og nylig=gifte Koner
De blive kaldede udi det franske Sprog,
Til ævig Fængsels Straf man dem fordømte dog.
Men denne gode Fangst Paris ey længe glæder,
Den liderlige Sværm, den Pest for gode Sæder,
Har fundet Leylighed at skuffe Vogterne,
Om Atgus Portner var, da kunde sligt vel skee
Ved slige Qvinders List? – Kort, de er alle flygtet.
Hver Dyd saaes skielvende alleneste ved Rygtet.
Tænk, over Hundret meer end for nu løse er,
Og vidt udspreder sig i Landet her og der!
Vel takkes bør Paris for trøst lig Efterretning:
At en og anden alt, ved hurtigst Eftersetning,
Er halet ind igien; og i Forvaring sat;
Men, hvo forsikkrer os den faaer dem alle fat?
Hvad, om de slippe ud af Riget ubekiendte?
Hvorledes var med sligt vel andre Riger tiente?
Ethvert - saavidt jeg veed - vil svare for sin Deel:
Gid det gaae Frankerig ævindeligen vel
Hvis dets Aarvaagenhed og Vidd os kan forvisse,
At ey en eneste skal slippe ud af disse!
Alt hvad du slipper ud, galante Frankerig;
Vi ellers gierne taer; Kun dem behold for Dig
For denne Maaned taer min Læser saa til Takke!
Jeg vil en anden Gang ham mere foresnakke;
Snak er i beste Kiøb; de fleste tækkelig.
Hvad Under, jeg da og derefter retter mig?
J¬
