183
Langt fra, som Føde=Nød - man ønskte dem opregnet,
Men Slægt=Registeret, desværr, ey er optegnet
Hvor mangen vældig Tyr, hvor mangen drægtig Koe,
Hvor mangen prægtig Stud har Sverrig - maae man troe
Ey blant dens Afkom seet? – Men disse ere blevne
Ey andet mærker man - i Glemme=Bogen skrevne.
Maaskee, vel andre der, som andre Steder, er
Et varigt Minde sat, som var det mindre værd?
End meer: Den gode Koe sig ubesmittet holdte;
Endskiøndt Qvægsygen Død i hver en Baas forvoldte:
Tre Gange Sygen kom; Tre Gange holdt den sig!
Som den udi sin Baas var ubesmittelig;
Af Skrøb lighed den faldt en gang i Alderdommen,
Da Sygen fierde Gang til Ystad var gienkommen;
Man holdte den for død; men der var intet om;
Den reyste sig igien - blot ved den Lægedom,
Som var omsonst forbrugt til alle, der bortdøde
Og strax fandt nøysom Smag igien i daglig Føde.
Vel kalvede den ey i de syv sidste Aar;
Men dens Velgiørere dog riig Erstatning faaer:
Med overflødig Mælk den daglig dem belønnet
For Huuslye, Pleye, Foer - som om den kunde skiønnet
Den, end det sidste Aar, tre Kander daglig gav.
Mon det vel siges kan ved noget Fød=Nøeds Grav?
Tydsk=Land.
Græv Saint Germain i Worms sin Boe=Pæl nu vil sætte,
Al Verdens Uroe der i Roe og Fred forgiette,
Og af sin Pension der leve rundelig,
Som ham fra Dannemark ordholdes kongelig.
Han blive der i Roe, den saa forsøgte Herre!
Ney, blir han der, saa maae jo Danmark ham undvære?
Ja, det fornøyet vil vel finde sig deri,
Naar han fremdeeles kun for Uroe bliver fri?
