Kun Staden Kiøbenhavn den til Beviis skal tage;
Man see Dens Klogskab nu frem for i gamle Dage:
Jndvaanerne tilforn forlode Huus og Hiem
Saa tykt, at Gaderne knapt kunde rumme dem,
Hiemsøgte hvert et Huus, særdeles de fornemme;
Endskiøndt de forudfaae, de der fandt ingen hiemme.
Det taasset Gade=løb hvert Nyt=Aar for sig gik,
Af tomme Ønsker fulgt med mumlent Buk og Nik.
See, om man nu ey seer, at saadant før lod ilde?
Hvo vil hiemsøge Folk med Ønsker mod ders Ville?
Mon Klogskabs yngre Tid mig da ey Medhold gir:
Jo længer Verden staaer, jo klogere den blir?
Nyt=Aars=Ønsker er da længer ey i Mode?
Nu,
Det kommer mig i sær fortræffeligt til Gode;
Tænk, var de end i Gaug, hvor gik det da vel mig?
Blev da ey min Mercur al Staden latterlig?
Den skulde da jo og med Nyt=Aars=Ønsker komme,
Skiøndt fiire Maaneder af Aaret alt er omme?
At hilse Folk i May i Januari=Stiil,
Det var med Ønsker først at løbe ret April;
Dog ønskes Læserne - for sildig ingenlunde
At Januars Mercur i May dem smage kunde?
Det Ønske, siger man, jo eegennyttigt er?
Ja, Læser! ere vi ey alle Mennesker?
Du det saavelsom jeg i Barmen maae samtykke,
Og jeg saavelsom du, endog i dette Stykke,
Sees følge Modens Vey.
Uegennyttighed;
Hvor Den? - Veyviisere, viis mig dens Opholds Sted;
Jeg vil dig midlertid min Læser, det forskylde,
Om du mit Ønske vil - saa let du kan, - opfylde;
Thi inden May gaaer ud, skal opfyldt sees af mig
Alt hvad til samme Tid Mercur kan skylde dig.
