Des Aarsag vil hans Støv - til hans og Jyllands Ære!-
Kun denne Overskrivt, saa velfortient, begiere:
Her skiulte Jorden os en god og ærlig Mand;
Mon den hver Maaned vel kan miste een, som Han?
VIII. Vort Danske Sælskab (o) først saae paa sit eget Beste.
Det var nødvendigt, før det vores kan befæste
Seer dets udsøgte Valg, eenstemmigt overlagt,
Som underdanigst blev vor Bernstorff (p) overrakt,
De toeg vist ikke feil; De torde den begiere
Som fyndigst Talsmand kan med myndigst Præses være.
Han slog og dem en Feil. -- Til Lykke, danske Mænd!
Hvers Ønske nu er fyldt; Opfyld nu Hvers igien!
IX. Den kostelige Vey, saa bred, saa jævn, saa lige,
At Danmark hidtil ey dens Lige veed at sige
Som herfra til Hirschholm blev kant og klar i Fior,
Stolt og steenhærdet knap vil vise mindste Spoer
Dens Stolthed dog vel tabes
Af tusind Centners Vægt.
Saasnart dens Lige først til Roeskild herfra skabes?
Et Anlæg, hvormed alt man truer den i Aar
Du mageløse Vey! du da vist Mage faaer.
Ja, Kongelige Vey! du faaer da meer end Mage;
Thi Roeskilds Lande=Vey fra dig vil Prisen tage:
Den endnu længre blir, og det, som end er meer,
Man meer nødvendig den mod dig alt forudseer,
Ja, det, som end er meest, naar den, som du, blir færdig
Beviser den for hver mod dig sit Fortrin værdig.
Toe Kongers runde Fond har udplaneret dig;
Men Roeskilds Veyen ey af sligt benytter sig.
Den ønskeligste Fond seer den for sig opfundet,
Hvorpaa den en Chaussee (g) saavelsom du, blir grundet;
Ey Kongens Casse den vil blive til Besvær,
" thi de Tvende Een kun er
Ey heller Landets;
(o) Land Hvngholdnings Sælskab.
(p) S. T. Hans Høy=Grævelige Excellence Hr. Johan Ernst, Græve af Bernstorst,
(g) Saaledes kaldes denne Vey=Anlegning paa Fransk.
