Hvor vil slig Lande=Vey ey Landets Børn forlyste?
Hvad Vey tør sig mod den i Tidens Fylde bryste?
Hvad har dog slig en Fond ey kostet Hovedbrudd?
Hver Dansk velsigne den, som sligt har fundet ud
X. Søe=Veyene man ey saa sikkre kan anlegge;
Skiøndt Januar dem gav i Aar et Vinter=Dekke,
Som nok saa kosteligt, saa jævnt og lige var;
Men fæl Erfaring veed, det ingen Bielker har.
Det blev dog Lande=Vey, vor Handel ey til Baade,
Til Skade - Gud skee Tak - ey heller over Maad.
Dog skielvet Actier, hvor fast end Jisen laae,
De i dens Kiempe=Favn vel deres Skibe saae;
Men ach! sligt Favne=Tag dem ikke meget lystet,
Det kunde meget let vor Handels Liv forkrystet
Og, fast Convoyens med (r), som Handlens kronet Ven
Udredet Selv til Værn, af Kierlighed til den.
J Sandhed, Frygt og Haab hinanden vilde fælde
Og Sey ren ofte faaes til Frygtens Side hælde;
J sær, da dem fra Land al Hielp afskaaret blev,
Og den selvraadig Jis ey bar, ey brast, men drev.
Kun Faa betænke ret, hvad Ont en Søemand lider:
Han er med Liv og Gods i Vove alle Tider;
Men Mange, ganske vist, nu Eftertanke fik,
Som saae hvor haardt det her, paa Rheden end, tilgik?
Gid de kun ey, saa sandt, for hastigt det forglemme!
Thi Haabet endelig slap ud af Frygtens Klemme.
Den Skade, Skibene, det Onde, Folket leed
Med Maaneden blev endt og bragt i Rigtighed,
Forsvarligst Anstalt blev og heller ikke sparet,
Saasnart som Muelighed til Redning blev erfaret;
Her var og Hænder nok, som kunde rekke til
For alle Søemænd det saa got ey lykkes vil.
O Der tvende Kongelige Fregatter, Christianøge og Hav=Fruen. See den
Danske Mercur for December 1769.
