XI. Hvor mange Stæder fra er ey Beretning faaet,
At Folk med Skib og Gods er plat til Grunde gaaet;
Det kummer fulde Liv Endeel dog bierget saae
Og holdt det for Gevinst: Nye Kummer at udstaae.
Livs=Ophold er en Drift, som Jld og Vand ey tvinger,
Hvor mange Tusind den end af med Livet bringer:
Hvad Tanker burde da ey skrække dem i sær
Som Tusinds Leve Brød i Ødselhed fortær?
Hver Søemand, midlertid, som rage skal paa Grunde,
Gid han saa hældig dog i Vanhæld være kunde,
Paa slig en Herres Grund, at maatte løbe an,
Som dens der Eyer er udaf Als Oddes Strand (*)
Gud kiender Ham, ey jeg, hans Navn endnu fordølges;
Men hans Exempel bør af hver Strand=Eyer følges.
Er ey Skibbrudden Mand berøvet nok endda?
Bør vel hans Rednings Haab ham Resten rane fra.
XII. En ey velvogtet Jld brød ud ved Midnats Tider (t)
Omspændte eensom Boe med Vold paa alle Sider,
Beboeren, som var en enlig Enkemand,
Vil dog sin beste Skat see reddet, om han kan,
Sinds=Samling han beholdt - den, Angest sielden sparet
Han husket rigtigt nok, hvor Skatten laae forvaret:
Det var Toe syge Børn! Han dem i Barmen toeg
Og, som en Hector, sig igiennem Jlden sloeg!
Han saae dem kierligst an, fra Jlden frelst ved Live;
Men saae dem nu til Pris for Sne og Kuld at blive;
Thi broed han nidkier ind i Jldbespændte Hiem,
At rive noget ud, til Livets Tarv for dem.
Gud saae af Medynk ned -.bød Luen ham fortære!
Bød Kuld og Sne, hans Smaa, til Tarv for Livet være!
Sligt Faders=Hierte var for rart for Jordens Skiød;
Blandt hellig Offer Røg Gud det opstige bød.
Jkke langt fra Mariager i Jylland.
(t) Udi Schierum=Sogn, ungefær 3 Miile fra Hiøring i Jylland.
M¬
K0
6
