124
Han svarer alle Vel; skiøndt alle ey faaer Penge;
Han kiender Cassen, men, og kiender dem, som trænge;
Han ønsker hver betalt hvad hver tilgoede har;
Dog med en viis Forskiel, som viises i hans Svar:
En Sanger mældte sig - en, Hof=Capellets, Sanger;
Sig og det gandske Chor han udbetalt forlanger
Langt fra, at Herr Terray ham svarte: Gaae jer Vey;
Marsch; i det franske Sprog - Han sagde dog vel Ney?
Ney gandske tvertimod. Han svarte.Ja, min Herre!
Det syngende Capell skal faae hvad de begiere.
Men! - de, som synger end, faaer vente lidt endnu;
Thi man de Grædende maae komme først ihu?
Hvad Sangerne har tænkt, kan ligemeget være.
Nok, at Ministeren har, af sit Forhold, Ære.
I den Omstændighed, som Penge=Cassen var,
Blev det et kongeligt og ædelmodigt Svar.
Polen.
Man skulde kiende Folk af Snit paa deres Klæder
Og dømme Tiderne igien af Folkets Sæder?
Hvad Dom mon Polen da vel vente vil at see,
Som kunde blive dem den fordeelagtigste?
See, her er Acterne;, O Tider! og, o Sæder!
Naar Graad har billigst Sted de der sig yppigst glæder,
Ja end de Geistlige, som dem advare skal,
Sees u bekymrede i lystigst Carneval.
En fæl Tragædie med Republiqven spilles,
Comædier og Balls dog ligefrisk anstilles;
Af en forbedret Smag det kaldes, Følelser;
Men, mon det nærmere ey Følesløshed er?
Det lader ikke til, man stort til Hierte tager
At Landet hiemsøgt er med største Lan deplager.
Mon Himmelen da vel hiemsøgte noget Sted,
Kun for at styrke Folk i Ligegyldighed?
01133 1b1.
9 (
