Hvi mon han har changert? - Hvor saaes det Uhæld møde,
At Hans Profession sin Mand ey lunde føde?
Han enten være maae en Fusker? eller og
Han troer, at Folk nu alt af Skade bliver klog?
Det sidste mere er at ønske end at vente,
Vi Tegn dertil hos os, desværr, ey hidtil kiendte
Det første derimod jeg ey modsige maae;
Thi blandt Tand=Dokterne man Fleest af slige saae.
Dog kan det endelig der ligemeget være
Hvor han ey mælder sig, for Tænder at curere.
En Reise=Skilling man ham sagte unde kan;
Den aldrig sad saa fast i Norden, som en Tand.
Frankerig.
Den Konst: At giøre Glas, hvor høyt den end er dreven
Er den dog i Paris nu saa forhøyet bleven
At alle Vindves Glas, som brugtes hidtildags,
Vil springe, hvor man seer det nys opfundne Slags.
Det giennemsigtigste forhen man eftersøgte;
Det fandt enhvers Behag, som og dets Priis sorøgte.
Men nu det, gandske klart, vil falde i sin Priis,
Saasnart man hører først, den falder i Paris.
Dets Giennemsigtighed man endnu gierne lider
J franske Vinduer; men ey fra begge Sider.
De gamle Ruder der er komne slet tilpas!
De kiendes alt cassert, som u beskedne Glas.
Tænk, Ubeskedenhed, i vore slebne Tider,
Man neppe, som man hør, i Vindves=Ruder lider!
Hvor lidet, troer man da, at der vel inden for
Af Ubeskedenhed vil kiendes mindste Spor?
Beskedne Sæder har da nye Glas opfundet;
Dem, eens betydend Navn, med Sæderne forundet:
Glares discretes" det er paa Dansk: beskedne Glas,
Som, fransk Beskedenhed, sees komme vel tilpas." (c
Ko) Thi man har tillige begyndt at bruge dem i Karosser, Badstuer og i Da¬
mernes Cabinetter.
31
