34
II. Vi velfornøyet her vort Herskab saae fornøyet,
Som sig til Fridrichsberg paa Vaarens Vink forføyet.
Sin Dronning med sin Prinds tog Fredensborg imod;
Men Hirschholms Foraars=Pragt foragtet ene stoed.
III. U passelighed holdt dets Dronning her tilbage; (a)
Deel i de andres Lyst Hun ikke kunde tage!
Bekymring blandet sig i første Foraars=Smag;
Man Staden vel forlod, men ey med ret Behag.
Tvivlraadig Længsel saae fast dagligen tilbage;
Men see, Bekymringen saaes derved meer tiltage;
Thi Jngen kunde see det, Alle vilde seet,
At det til Bedring blev for Hendes Majestæt.
Det u-formærkt til Bedring blev for Hende,
IV. Dog jo,
Hun i beleylig Tid saae glad sit Levnets Ende,
Af Verdens Uroe kied, paa Slottet Christjansborg;
Men satte Det med Os i ubeleylig Sorg: (b.
Vaar=Lysten os forgik, den, May dog syntes love,
Thi see, dens Ansigt blev, som Ansigter til Hove:
J Dag ey, som i Gaar. Den Sommer=Smil, den gav
Som Løv=Fald nu saae ud, da den toeg Masqven af.
Uventet blev forvendt vor buntet Foraars=Klæde,
Da May omklædede med Sørge=Dragt vor Glæde;
V. Men Kongen - paa hvis Sorg og Glæde alle see
Os Tid og Maade strax for den bestemmede.
1. Han bød:Den skulde kun til Sorgens Minde tiene,
En sexten Ugers Tid, i Kiøbenhavn allene" (
2. Dog, uden Sørge=Dragt, Han bød at lade see,
Endnu et Sorrigs-Tegn i begge Rigerne:
(a) Enke=Dronning Sophia Magdalena fik Anstød af en Upasselighed den 19de,
i den ganske Høi=Kongelige Families Nærværelse, som just samme Dag vare
Hendes Majestæts Middags=Giester.
(b) Hndes Majestæt tøde den 27de om Morgenen Klokken 4rt; gammel 693
Aar.
(e) Dee Sørge=Forordn. dat. Friderichsberg den 28de May.
