56
Thi før fra Helvede Forløsning kunde blive,
End disse Fængseler Afløsning vilde give
Nie Mennesker man da giør ingen Regning paa,
De slig Vanlykke vist med Livet bøde maae!"
Enhver oplyst Forstand har længe sligt erklæret,
For Frugt af Overtro med Hævn confoedereret;
Mon vore Fædre ey sligt Mørke har indseet
Og det, ved Skriftens Lys, klart nok for os adspredt?
Vi da ey frygte tør, det Overhaand skal tage.
Et Mulm vel hist og her end synes kan tilbage,
Som, for Exempel, det, der nu i Neustadt saaes,
Men det kun er en Damp af Pavens slukte Praas;
Og i hiint Vilderede
Vi see ved Skriftens Lys!
Vel neppe nogen nu vil lade sig forlede?
Mon Hexe-Koglerie med Munke=Diævelskab
Ey vor oplyste Tid, for lang Tid, Afsked gav?
Dog, vi ey heller maae Guds Lys af Øyne sette;
Hvis vi ey falde vil i værre Mørk end dette
Høytideligen staae i vor Hukommelse:
At vi fra Overtroe af Gud ved Fædrene,
Formedelst Ordets Lys, er ordentlig hiemkaldte!
om vi Vantro nu for Overtro udvalte?
Hvad,
O, Den og Hævn blev snart med al Vildfarelse,
Til Altings Undergang, confoedererede!
Derfra os Gud befrie i disse sidste Tider!
Han viise, Han endnu Selv for sin Kirke strider!
Vi bygge paa Hans Ord, som ævig skal bestaae.
Lad Himmel kun med Jord imidlertid forgaae!
J¬
Sugts
