72
XI. Det er af Frugterne, man Træerne skal kiende!
Jfald jeg ikke maae det Tanke=Sprog anvende
Paa vort Artillerie; Saa skal dets Øvelse
Bevise, jeg har Ret, trods hver Modsigende!
Amagers feede Land de viiselig antastet
Og der i Fred og Roe, som Venner, Bomber kastet;
Det var fornøyeligt, at see paa deres Konst.
Den aldrig blive brugt, mod Fienderne, omsønst!
Frankerig.
Hvad Franske Tidender os i August berettet,
Angaaende Algier har man vel ey forgiettet?
Thi, det var lutter Løgn; Dog, om Forladelse!
Jeg burde brugt et Ord, der loed lidt fiinere;
Men, Meningen dog ey kan anderledes blive,
Hvad Oversættelse man Ordet end vil give?
Nu kommer man igien med friske Tidender,
Af samme Suurdei, som de forrige, desværr:
De Danske for Algier har gjort - paa Fransk- Merveille!
Den franske Løgn er læst fra første Haand, Marseille¬
Saa Deien til Algier skal have virkelig
Alt underskrevet Fred med Dannemark og sig."
Ey nok, "De samme sig ret ynkelig beklager,
I det de himmelhøyt opløfter vore Sager
At Tunis Dey er ey saa føyelig mod dem,
Men i sin Fiendtlighed haardnakket farer frem.
Hvad mon man kalder sligt? - Ey Løgn! - Mon, Politesse?
Mon, viis Forsigtighed i egen Jnteresse?
Thi alle veed jo vel, at Frankrigs snilde Magt
Al Trætten mellem dem og Tunis har bielagt?
Mercur sig forestiller:
Det kaldes, hvad man vil!
At man i Frankerig kan giøre gode Briller.
Hvad Under, at de selv dem gierne afsat faae?
Gid de dog aldrig her starblinde Kiøbmænd faae!
P¬
