84
Vor Alders Christenhed vist være maa uægte,
Naar den sin Frelses Gud Hans Dyrkelse vil nægte,
Ja, nægte den saa grovt: At Nordens Herskere
Selv Christne, som man seer - de allermildeste
Ey mildre Middel veed, end samme at betage
Uskyldigst Leylighed til Himlen at mishage?
Tænk:Man for Misbrugs Skyld selv Brugen skaffer af
Det vist vor Kirke=Tugt ey megen Ære gav;
Hvad Frygt, hvad hellig Frygt bør os ey overfalde?
Kan man ey Resten med paa samme Grund hiemkalde?
Thi, skiøndt vi veed forud,
Ja, selv Sabbaterne?
De aldrig hævet blir ved noget Mennesk Bud,
Saa har dog Kirkens Gud, som er Sabbatens Herre,
Naar han paa samme Grund saa nidkier vilde være
Jo meer end Aarsag nok, at kalde dennem ind
Og overlade os til vores eget Sind?
At flytte, tage bort sit Lys med Lyse=Stage,
Da vi saa liden Deel i Lysningen vil tage?
Ja! -- Ney, han kiender os, han veed vor Trang og Tarv;
Han ey formørke vil sin Eiendom og Arv.
IV. Vor Christian har hørt, at Landet Brødtrang lider,
Han forekomme vil befrygtelige Tider:
Ey allermindste Korn, hvad Navn det end er af,
Fra nu (f) udføres maa, alt under haardest Straf!
Dog mellem Landene, dem Gud ham bød at byde,
Maae gierne ud og ind de kiere Vahre flyde!
Som Fader sørger Han for sine Eegne først; (g)
Slig Forsorg er just det, der giør en Konge størst.
Desværr, vi havde da vel ikke meget hiemme?
Det kunde Kongen Selv i Kiøbenhavn fornemme;
Thi, naar en Tønde Rug gialdt fem Rixdaler her,
Og ingen førte hid, var Landet tomt, desværr, (h)
(1) Den 5te November.
(g) See Forordningen, igiennem General-Told=Kammer= og Commeree=Collegio
under ovenmeldte Dato. Ligeledes i det tydske Sprog, for de tydske Provintser.
(h) Den gialdt alt saa meget her i November, da intet hindrede Tifførsel.
