7. At Søe-Etatens Magt, dens Værfter, Arsenaler,
Bør sees i beste Stand, Erfarenhed befaler;
Dens viise Konger har end trodset Mangelen,
Før vildet mangle Selv, end Mangel see paa Den.
Hvad Ondskab maae da ey de Nedrige besiele,
Som stiæle, hæle vil, for Den at forfordeele?
Hvad Straf er vel for skarp for Store, eller Smaa,
Som paa dens Beste ey, men paa dens Værste saae?
Man derfor altid saae hver Konge den beskierme;
At straffe List og Vold, som torde den fornærme;
Saa, ikke noget Nyt, man væsentligen saae
J dette Konge=Bud, som man lod nu udgaae; (p
Dog jo, man noget faae, - det værste Væsentlige
At yngre Tyve er meer end de Ældres Lige!
Ja, at de Yngres List de Ældres fast beleer;
Hvi skulde, ellers, nu Tyvs=Straffen skierpes der
8. Gud gir Velsignelse, af alle Elementer,
Hvor Stræbsomhed og Flid i Jesu Navn den venter!
Tør vi og vente den i denne onde Tid,
Som sig tør vente Alt allene ved sin Flid?
Jo,
Gud er Gud endnu; Han Ene er den Gode,
J dette Guddoms Navn tør vi langt meer formode
End Livets Ophold her; - Trods Vantro! Jngen Nød
Tør da forlede os til Tvivl om dagligt Brød!
Vor Stad - hvordan det gaaer - dog sande maae, blandt andet,
At den ey savnet har Velsignelsen af Vandet,
J sær fra den Tid af, da visse brave Mænd, (g)
Ved Fiske=Hukkerter, ophialp Tilførselen
Paa Selv=Gevinst og Tab; ey tilbad Forskuds Penge;
De og kun Danske var; Og, vist! De tabte længe,
Saalænge, Staden ey ret skiønnede derpaa ¬
Nu gjorde Gud: At Hver kan uden Tab bestaae! (c)
9. Nu¬
(p) S. Forord. Dat. Friderichsberg, desangaaende.
(g) De, i Aaret 1766.
(r) Ved de adskillige Friheder, som forundes dem, der udreede Vand= eller Fi¬
sker=Skibe, for at bringe levende Salt=Vands Fiske til Kiøbenhavn; See
Forord. af 27. Dec. derom.
93
