96
Ved Slutningen den da ey heller vil, ey kan,
Forglemme noget Nyt, værd til at føres an.
Vel, at December ey gav Meget af at tage,
Thi saa forældet Nyt forgammelt maatte smage!
VI. Af Rangs=Mænd ey et Ord der hørtes denne Gang,
Rang=Ordningen laae selv i sidste Aande=Fang;
VII. Guds Kirke her ey end saaes al sit Tilsyn miste;
Hvormeeget Spotterie den ellers maatte friste
J Rottbol den igien en trofast Hyrde fik,
For Ham, som afløst ind til Over=Hyrden gik.
VIII. En Conferentz=Raads Død fra Fyhn blev hidberettet,
Og en Etats Raads Tab i Staden ey forgiettet:
Den Første (a) Herre var til Godset Fiellebroe
Den Sidste (b) Tiener var, ved Søe=Etaten, troe.
IX. August Commers=Colleg os gav en sund Formodning:
Qvægdøden skulde døe ved Sygdommens Jndpodning;
Herr Oeders Haand fik Magt at giøre Sagen af; (e,
Men aldrig Kundskab os man om dens Udfald gav.
X. Os Sielland derimod gir gysende Beretning:
At Wordingborg har mist toe Hundred' Kiørs=Besetning,
At Byer, rundtomkring har ey eet Høved meer"
Desværr! – Herr Oeder da for sildig kommer der.
XI. Vor danske Handels=Gnist sees ey endnu udgaaet
Hvormangen Storm den end i Asken har udstaaet
Den Asiatiske fra Banke=Stokken fik
Et nyebygt Handels=Skib, med Navn: Prinds Friderich.
Saa endelig Mercur den femte Aargang ender,
Som sukkende slap ud fra sin Forfatters Hænder!
Ey Læserne fra Ham den siette Aargang (d) seer,
Før det forrykte Aar ey Hannem trykker meer!
(a) de Pentu. (h) Henrich Wium, gl. 67 Aar (c) S. Mercur for Ang.
p. 62. (d) Aaret 1771.
S¬
Døv¬
