3
Saa førtes Liiget ud igiennem Stadens Gader,
Og blev geleydet med af Landets fromme Fader.
Det sidste Vale ved Canonerne blev giort,
Da Sørge=Skaren var passeret Vester=Port.
II. Livsalig Kron=Prinz, som skal dette Tab oprette,
Din høye Fødsels=Fest jeg ikke maa forgiette
Den var det eneste i denne Maaned, som
Forvolder, at vi lidt igien til Live kom.
Til Hove Kongen lod et Tractamente give,
Man var saa glad som man kand glad i Sorrig blive
Til samme Høytid en Medaille slaget var,
Hvis Side en Copie af vores Kron=Prinz har.
De Militaire fik paa samme Dag sit Mæle,
Som lod af Landets Sorg sig hidtil Dato qvæle,
Af hver som neppe gad af Sorg tilforne talt,
Der blev til Kongens Søn raabt Lykke over alt.
III. End meer vi Aarsag har Guds store Navn at prise,
For Kongens Daatter, vor velsignede LOVISE,
Det blotte Navn er nok, om andet ey var til
At ynske Hende Godt. Det GUd opfylde vil.
IV. Monarken viiser, at der skal paa Troskab skiønnes,
Og at Forældres Dyd paa Børnene skal lønnes,
Thi har Hans Majestet Græv Moltkes Sønner sæt
Een ved sit Hof, og een ved Garden som Cornet.
V. Hr. Ridder Taylor, som har aabnet manges Øye,
Er kommen ind igien, vil mangen Blind fornøye,
Jo fleere Øyen han gir Lys, jo mildere
Seer alle Folk ham an, som hielper dem at see.
Engelland.
I. Sig Engelland har klædt i sorte Sørge=Klæder,
Og med os Danske sin LOVISES Død begræder,
Hans Majestet den Sorg bar med et Konge=Moed
Og med en Miine, som det slig en Helt anstoed.
