6
II. Snart viiser Han, hvor vel Han Dyd og Troskab priiser,
III. Snart skiønt en Souverain dog hos sin Tiener spiiser,
IV. Snart sætter Han i dem, som drive Handel, Mod,
Og skaffer Handelen ved Gaver vel paa Fod.
V. Ja meer, hvor stort og dyrt Hans Fader=Hierte holder
En Undersaattes Siel, hvorfore Han forvolder,
At hver som kaldes Dansk og Norsk skal være frie,
Og ey tør grue meer for Tunis Slaverie.
VI. Den allerførste Dag i Maaneden man hørte
En Sørge=Tale som vor saared Hierte rørte,
Vor lærde Anchersen, som Han, saa Talen gik,
Han selv Magnificus, Hans Tale magnifig.
VII. Hr. Græve Christian von Holstein og fremførte
En Sørge=Tale, som de Høye Lærde hørte,
Hver spaaede dette, som Hans Tale hørte der,
At Han vil blive som Hans brave Fader er.
Engelland.
I. Den store Kong GEORG, de Britters største Glæde,
En Reyse agter til Hannover at antræde,
Hvorfor man alle Ting skal holde i bereed,
Om Prindsen reyser med man ey til visse veed.
II. Baron af Sohlendahl har dette Liv forandret,
Og er fra Kensington i Evigheden vandret,
Jmens Han leved, var Han elskt i Engelland,
Og tiente Danmark som en ærlig Embeds=Mand.
Frankrig.
I. J Frankerig er død Madame Henriette,
Hvis rare Dyder man saa let ey vil forgiette,
For 25 Aar blev Hun Princesse fød,
Nu Kongens gandske Huus begræder Hendes Død.
II. Aldt Blodet standsed er udi en Prinds af Blodet,
Hvorover mangen een, som trænger, taber Modet,
Dog maged Han det saa, at hvad en Fattig nød,
Mens Prindsen levede, det faaer han i Hans Død.
