14
II. Vor milde Konge vil, at alle Pensioner,
Vor Salig Drønning gav til fattige Personer,
Vedlige holdes skal, at Landet ey faaer Savn
Af aldt det godt, de før fandt ved LOUISES Navn.
III. Vor høye Skoles Lys, vor lærde Rectars Tunge,
Vor store ANchERsEN, for Lærde veed at siullge,
Paa vor Academie, til heele Landets Fryd,
Paa Kongens Fødsels=Dag om Kongens store Dyd.
IV. Selv Soroe ikke vil sin skyldig Pligt forglemme)
Men vil med Kiøbenhavn i samme Sang istemme,
Hr. Græv af REVENTLAU, Hr. SNEEDORPH viiste hvad
Veltalenhed de to i Talekonst besad.
V. Det lidet Selskab som i Lov og Ret sig øver,
Har underdanigst med fremviiset sine Prøver,
Udi de Lærdes Sprog een af HANS ANCHERSEN,
Og een af WIVET, med en ringe skialdre Pen.
Norge.
Blandt andre sælsom Ting, kand man og dette tegne,
Hvad sig tildraget har i Nordens kolde Egne,
Et hæftig Jordskielv der for nogen Tiid indfaldt,
Saa i Stavanger Bye var Anger over alt.
Sverrig.
I. Man Landets Velstand (som er billigt) ey forgietter,
Nu der indrettes skal et Corps af Søe=Cadetter,
II. Den ny forbedret Stiil nu Sverrigs Rige faaer,
Som skal begynde i det først tilstundend Aar.
Tydskland.
I. Den Store Kong GEORE, kom lykkeligen over
Fra sine Riger til sit Fyrstendom Hannover,
Hans Majestet, som en oprigtig Landets Faer,
Sig Landets Tarv og Gavn med Jver foretaer.
