II. Hr. Ridder TANLOK som har mangen Blind cureret,
Er for at hielpe, til Hannover arriveret,
Men der blev svart: At som man haver dygtige
Af Landets Børn, da ey behøves Fremmede.
Frankerig.
I. Hr. Prætor KLINCLINS Sviig og uretfærdig Trekker,
Hos hver Retsindig Had men Undring dog opvækker,
Man snart forsværge skal at nogen var saa slet,
Men Penge hindre kand den allerstørste ret.
II. Men Kongen Anstalt giør, hans onde Raad at klemme,
At Prætor KLINGLIN skal hvad Ret formaaer fornemme,
Det Merke Bødelen i BEAKES Pande skrev,
Et Merke ey paa BEXS men KLINGLINS Ondskab blev
Polen.
Om Snedker Svennenes Tumulter skrives dette,
At de i Danzig sig mod Øvrighed vil sætte,
Saa ubehøvlede de have viist sig, at
Man her dem alle ind i Stadens Fængsel satt:
Men Magistraten skal forsone Kongens Vrede,
Med underdanig Bøn og Knæfald hannem bede,
At han afvende vil, den Straf de har fortient,
For hver af dem var dum, ulydig og forvendt.
Spanien.
I. Endskiøndt man havde aldt til visse dette meenet,
At Hamborg sikkert var med Spanien foreenet,
Fornemmes dog endnu, at om de saadant vil,
De mod Barbarerne maa lave Skibe til.
II. Men Hamborg meener, om de Fred med dennem bryder,
De ingen Rolighed i Middelhavet nyder
Hvorfore Spanien har svaret dennem saae:
Holdt nogle Skibe der, saa kand J sikkert gaae.
15
