20
Det kalder man at sye, men bedre at opsprække
Den gamle Tvistighed, og Uroe at opvække,
Har Magistraten dem med Penge stilt tilforn,
Vil man dem stille nu i Stadens Fange=Taarn.
Frankerig.
I. Det klingede ey vel i Prætor ALINGLINS Øre,
Da han fik fra Paris den Tidende at høre,
At han var afsadt fra sin fordums Værdighed,
Og Abbed RECHEMOND at komme i hans Sted.
II. Eendeel Krigs=Skibe man i Frankerig tiltakler,
Men hvor de hen skal gaae, derom i Tvivl man vakler
Endeel vil meene de skal til Ostindien,
Men andre siger de skal andensteds gaae hen.
III. Sig Pøblen i Roan mod Øvrighed opsætter,
Fordi de meener at man dennem foruretter
Udi det Kiøbmandskab, de har med Stoffer brugt,
Dog denne Oprørs Jld er lykkeligen slukt.
Jtalien.
I. En Geistlig Mand som vil sin Penge=Pung husvale,
Og sælge bort sin Viin, han Lauget maa betale,
Thi da han fordrede Betaling for sin Viin
Af den som kiøbte det, blev det hans Livs Ruin.
Af sine Bane=Mænd dog nogle først har stukket,
Det bedre var, om han selv Viinen havde drukket:
Thi omendskiøndt at han af den Rubiner fik,
Desmeere oplyst han blant andre Patres gik.
Afien.
Udi Ostindien de Franske sterkt agere,
Hos stoere MoGor der sig høyt insinuere,
Men paa Batavia seer alting ud forkeert,
Da meget bliver af de Sorte ruineert.
