22
To gange har vi seet den Glædes Soel oprinde
I denne Maaned, at Monarchen var herinde,
Snart for at see, hvordan det til paa Holmen staaer,
Hvor vel med Verferne det sammesteds afgaaer.
Snart for at see hvordan Hans mægtige Galleyer,
Som Kongen ene frem for sine Fædre eyer,
Paa Vandet spille kand, og ligge som parat,
At give dem, som dem tør pirre, en Combat.
Snart for at see, hvordan Amalienborg den kneyser,
Og Græve Bygninger i høye Skye opreyser;
Snart Arbeydsfolkene at sætte Moed i Bryst
Med det charmante Guld: Thi Penge giver Lyst.
II. Men Hovedstaden er ey ene den som nyder
Den Lykke, Ham at see, o ney! Han fleere fryder,
Sin Naade deeler Han til alle liige ud
Saa fleere end som vi, velsigner denne Gud.
Afbrændte Ringsted smiil i din forfaldne Aske,
Reys kun dit Hoved op, begynd igien at braske;
Din Konge mynstrer jo sit Folk udi din Egn,
Hvad vil du have meer, det er et Velstands Tegn.
Man næst ved Nestved saae Monarchen og at være,
Og Regimentet der, at nyde denne Ære,
At blive mynstret, mens Monarchen saae der paa,
En slig Nærværelse ey sætter Moed i faa.
Men Soroe smukke Egn, tak Himmelen som giemte,
Din Pragt og Velstands Dag, til FRIDERICH den Femte,
Men tak din Konge med, som dig besøgede,
Og ville see, hvad Godt du giver Rigerne.
III. Man paa en Galla=Dag, Monarchen saae fremtrine,
Med Svenske Orden af den høye Seraphine,
Hr. Lieven som med den fra Sverrige var sendt,
Blev med en kostbar Ring benaadet som Present.
V. Comtesse Moltke, som enhver skatterer Ædel,
Har holdet Bryllup med den unge Græve Wedel,
Hvo Kongens Naade har, og faaer en saadan Brud,
Har aldt det Gode han vil ynske sig af GUd.
