26
Hver Stad som Dronningen igiennem er passeret,
Der hver Jndbygger har af Glæde jubileret,
Der var ey nogen Siæl, som JULIANA faae,
At tusind Ynsker jo i deres Hierter laae,
EI. Min Føde=Stad, du som den stoere Lykke nyder,
At Stoere Konger selv med Krone der sig pryder,
Du og den Lykke nød, at JULIANA gik
Som vied Dronning, der til Stoere FRIDERicH.
Saa bliv i Herrens Navn til en lyksalig Mage
For Femte FRIDERICH, lev med Ham mange Dage,
Saa vist som ærlig Blod i vore Hierter er,
Saa vist har Rigerne Dig overmaade kier.
III. Stormægtigste Monarch ald Verden kand fornemme,
At om den evig stod, den aldrig kand forglemme
Den stoere Kierlighed Du har til Mennesker,
Og allerheldst til dem som Dine egne er.
Du har et Hospital til Fattige oprettet,
Et Æreminde, som af os ey blir forgiettet,
Det heele Verden skal en Prøve viise paa
Hvad maadig Omhue i Dit Konge=Hierte laae.
Tre hundred syge Folk skal nyde der sin Pleye,
Faa Lægedom, faa Brød, faa Huus og roelig Leye.
GUd frie Kong FRIDERICH fra Sygdom, da Han godt
Beviiser stedse mod Sin syge Undersaatt.
IV. Grev MOLTRE, HOLSTEIN, DEHN, skal ikke andet sige,
Med kiække BERNsroRe og AnLEFELDT tillige,
End at De Frugten med af Kongens Naade vandt;
Thi hver af Dem gaaer nu med høye Elefant.
V. Fra Jylland, skrives om en Ting som sælsom falder,
At der een Qvinde som var over Børne=Alder,
Hun blev frugtsommelig, sligt vil jeg gierne troe,
Men om hun faaer et Barn, det bliver Qvæstio.
Frankrig.
I. En Urtekræmmer, at han kunde Næring vinde,
Han da et artig Puds har dristet at opfinde,
Og har sig ladet gjort et billede af Steen,
Som kand bevæge Haand, Arm, Hovedet og Been.
