II. En stoer Escadre, udaf Portens smaae Vasaller
32
Skal kræve Skatten ind, og om de ey betaler,
Da stevne dem med Krud: Men Porten intet fik;
Thi ved Circassia Escadren undergik.
III. Hvo Bassa være skal, han maa sig ikke vente,
At for Forseelse han ingen Straf skal hente,
Avisen siger, den i Palæstina var
For Vold og Uret alt sin Afskeed faaet har.
IV. At Stoer=Veziren sig skal ey af Legen bramme,
Han for sin Tieneste bekommet har det samme,
Og er til Cypern sendt udi Landflygtighed,
Hvad Udfald slig Tumult vil faae, man vist ey ved:
Barbariet.
I. Uvi Algier er Pest, saa sterk, at man kand regne
At daglig 100 Personer død maa blegne,
For Resten knurrer man, fordi de slet Profit
Med Røverie har haft, og ofte Skade lidt.
I1. J Tunis Deyens Søn, som Fader ey kand liide,
Ja foretager sig, mod Faderen at stride,
Har samlet en Armee, beleyret Tunis Bye,
Men maatte dog tilsidst, med Skamme derfra flye.
De arme Christne, som i Slaverie arbeyde,
Har lidt det meeste Ondt i denne slemme Feyde,
De Christne=Consuls selv har staaet Fare ud,
Og maa af eget Skib levere Tyrken Krud.
Da den rebelske Søn, sig saae ey meere sikker
Udi sin Faders Land, han derfor sig forstikker,
Og hen til Bassen af Algier sin Tilflugt taer,
Endskiøndt hans Ankomst ham heel angenem ey var.
