38
See! nu Guds Forsyn, troe nu kand du dig ey klage;
Thi Himmelen har sendt din Dagmar dig tilbage,
Lovisa heed hun før, nu JULIANE Navn
Hun har paataget sig, til 2de Rigers Gavn.
Du yndig Kiøbenhavn, du prægtig Konge=Sæde,
Kom lad din viide Plan af Drønningen betræde,
Luk dine Porte op, mod JOLIANA tag,
Og vær i Hiertet froe paa Hendes Jndtogs=Dag
Den ellevte skal staae i Maaneden October,
Som en mærkværdig Dag, antegnet med Zinober;
Thi det var just den Dag, da denne Hovedstad,
Ved Hendes Indtog blev saa meget hierte=glad.
Min Pen er alt for sløv, jeg har for svag en Tunge,
At jeg om ald din Pragt tilfulde kunde siunge
En Bog in Folio paa mange Riis Papiir
Ey en tilstrækkelig Afbildning derpaa giir.
Det adlet Borgerskab i Kongens Residence,
Stoed alle i Gevæhr til første Reverence,
De vare fuld af Fryd, og Hiertet i dem sprang,
Ja Staden Eccho gav af lutter Fryde=Klang.
Tre Ære=Porter var i Gaderne opreyste,
Og Stadens Raadhuus af sin prægtig Stads sig kneyste,
Livskytterne de stoed og gav en Prøve paa,
At der Ducater end i Danske Lommer laa.
Saa førtes Dronningen igiennem Stadens Gader,
Og taget blev imod af Landets fromme Fader
Man hørte Fryde=Skrig hvor man i Byen kom,
Og der blev kasted Jld udaf Canoners Vom.
Du yndig Kiøbenhavn, du mægtig Konge=Sæde,
GUd lad dig sildig for din naadig Dronning græde,
Gid du maa faae at see saalænge Verden staaer,
At Æt af dette Blod paa dine Volde gaaer.
Da Millioner Blus paa Stierne=Himlen klarte,
Vor frydefulde Stad Jndbyggerne ey sparte
De Lys, som Menneskers Forstand kand hitte paa,
Man Kongens gandske Stad illumineret faae.
