43
Preussen.
Den stoere FRIDERICK af Brandenborgske Stamme,
En Kongelig Skribent, hvis Pen hos os skal bramme,
Om Brandenborgske Huus et Skrift har publiceert,
Og samme Piece til sin Broder dediceert.
Den samme Haand, hvormed han trækker Sverd fra Belte,
Den samme bruger han at skildre tappre Helte:
Hvad om Philosophi en Keyser før har sagt,
Naar Den regierer: Det man her maa give Magt.
Polen.
1. Det ufornøden er jeg give vil tilkiende,
At Polske Rigs=Dag gik saa frugtesløs til Ende;
Thi det er ikke nyt: Jeg vil kun skrive her,
J Polen Rigs=Dag var, Udfaldet veed enhver.
I1. Fra Danzig skrives om en meget slem Passage,
Som viser Prøve paa hvorledes Folk kand rase;
Thi SXLERICHI ey som var General=Major
Og Rodemester, vil dog være meere stoer.
Han Raadet tvunget har til Eed af sig at tage,
Og hvo det ikke vil, han skal hans Sabel smage,
Han een og hug ihiel, men det bekom ham slet;
Man intet toeg fra ham undtagen Hovedet.
Tydskland.
I. Paa Romersk Konge=Vall man nu igien vil tænke,
Men hvad der bliver af, det skal os Tiden skiænke.
II. Til Wien fra Hamborg Stad en Ambassade gik,
Og Himlen Bønner for dets gode Udfald fik.
GUd han kand alle Ting, men hvad skal deraf blive,
Jfald vor Herre hver sit Ynske ville give,
En Møller ynsker Blæst, en Fisker Bølge=Blik,
Hvad blir der af ifald nu hver sit Ynske fik?
