6
Hvad maae Minerva ey ved slige Ting sig Glæde,
See sin Beskiermere til sin Patron indtræde,
Græv HOLSTEIN, Lærdoms Tolk, til Kongens Purpur¬
Stoel
Nyd Straaler til din Død af denne Naade=Soel!
III. J Folk, som væmmes ved at bære Landets Klæder,
Som fremmed Silke=Tøy og uldne Vahre glæder,
Monarchen haver sat for slig en Handel Pind,
Og den skal straffes, som vil føre saadant ind.
Vi har Fabriqver selv, som giver riige Renter,
Det da ubilligt er man andensteds det henter,
Naar man for samme Priis kand gode Vahre faae;
Hvo vil sig driste da til Fremmede at gaae?
IV. Et Skib er gaaet bort, som hente skal de Vahre,
Som er ved Mosselbay i Africa i Fare;
Thi et Ostindisk Skib paa samme Grund løb an,
Men Godset berget blev, der savnes ingen Mand.
V. En Mand sin Kone til en stoer Ulykke kuet,
Og heel ugudelig paa Livet hende truet,
Jfald hun ikke en Ulykke havde giort,
Forinden han igien gik ind af egen Port.
Hun lydede ham af den ulyksalig Qvinde,
Skar Halsen af sit Barn, men begge to er inde
J Fængsel lukt, hvor hver, den ene for sit Raad,
Den anden venter Straf for Ondskabs Synde=Daad.
Sverrig.
Skarp Luud der siges, man skal skurved Hoved give,
Dog kand man merke nu at den for skarp kand blive,
J Gothland har ved sligt en Dreng sit Mæle mist
Og i tre sneese Aar af samme ikke vidst.
Da han paa fierde Snees i Verden havde levet,
Hans Mæles Fængsels Baand blev fra hans Tunge reret,
Nu priiser han den GUd, som toeg og gav igien,
Hans Ungdom revset, men belønnet Alderen.
