14
II. Hvad Nyt fra Kiøbenhavn, kand denne Maaned bringe?
Som i hvert Øre kand hos Undersaatter klinge,
Det er, at hver en Siæl i begge Rigerne,
Sig over FRIDERICN den Femte glædede.
Herr KorFOED ANKER, vor Ziirat iblant Jurister,
Som gir saa mange Lys af sine Lærdoms Gnister,
Den brave Mand som veed og kiender Ret og Lov
Som driver egen, men ey nogen andens Plov.
Den Mand som ikke har sin Lærdom sammenskreven,
Af hvad som hist og her af andre sagt er bleven
Paa vor Academie, paa Kongens Fødsels=Dag,
En prægtig Tale holdt til alles Velbehag.
Jeg synded mod mig selv, ifald jeg glemme vilde
Det lidet Selskab, som enhver ey under ilde
Der veed at Øvelse i Kongens Lov og Ret,
Giør mangen Advocat og Dommer tout a fait.
J samme Selskab, jeg blandt Excellencer sagde
Den underdanigst Tak, som hver Jurist nedlagde
For Nordens Salomon, der ligner Himlens GUd
Og upartiisk til hver vil deele Retten ud.
III. Nu veed man gandske vist, hvor Campement skal blive;
Og hvor Soldaten os Fornøyelse skal give
Paa Stadens Fælled skal Armeen rykke frem,
Og Stadens Borgerskab imens giør Vagt for dem.
Enhver tag Hatten af, som seer i Vagten inde
Det kiekke Borgerskab, og drag dig det til Minde,
At disse er de Folk, hvis Fædre sloeg saa brav;
Saa mangen moedig Karl fik her en blodig Grav.
J mange Aar man seer for intet stoere Krige,
Men disse paa een Nat befriede et Rige;
Thi bør og deres Navn af Verden ey uddøe,
Før Sielland puttes ind igien i Venner=Søe.
IV. En Land Mand, Kiøbmand og Student i disse Dage,
Fra Gods, fra Handel og fra Bøger bort maa drage,
Hans Bonde vrier sig, hans Skib gaaer ind i Havn,
Hver Lærd i samme Egn beklager dette Savn.
