18
III. Hr. Græve CnxisriAN Von HOLSTEIN, som med Ære
Har viist det var hans Lyst, solide Ting at lære,
Er af Monarchen sat udi Collegio
Paa Danske Cancellie, hvor han vil tiene troe.
IV. Det Allerkiereste, som Mennesket kand have
Nest Liv, det Frihed er, men hvo, som ey vil lave
Han bør og finde sig udi sit Slaverie.
Det saadan, at han blir for Skielmstykker frie,
Endeel af Slaverne, som skulle bukke Pæle
Ved Kallevoeds Vagt, fandt paa, sig bort at stiæle,
Og elleve i Tal udi en Pram gik bort,
Men man dem fik igien, og giorde Reysen kort.
Frankrig.
I. Som det sædvanligt er, vi i Avisen finder,
At et Dosin af Mænd og et Dosin af Qvinder,
Er blevne tvættede af Kongen og Gemahl,
11. Nu Parlementet fik befaling af Monarchen,
Men Qvinder var jo ey iblandt Apestlers Tal.
At hver skal pakke sig, som Dyrene i Arken,
Jmod sin Souverain Ulydighed at vise,
De vidte Ordre faaer, og Kongen andet vil.
Til sit Landflygtnings=Sted, og blive der indtil
Det er en Ting, man ey kard for fornuftig prise,
Det store Kammer dog forbliver der igien.
Hvert Lem af Kamrene, fik andre Kamre, men
Man saae ved dette, hvo der har paa Penge holdet;
Thi den Forviisning har stoer Penge=Trang forvoldet,
Da hver forsyned sig med Penge overalt
III. Mens KLINGLIN levede, ham ingen kunde lide,
Som vidste ey, hvor snart hans Vey tilbage faldt.
Den allermindste paa hans Ære ville bide,
Nu han er død, man da vil sige: At han var
Langt frommere, etd de, som man i Steden har.
