22
II. En herlig Tidende, som vel i hver Mands Øre
Har klinget, gid vi den fuldkommen snart maa høre,
Det er, at Dronningen med første er til Sinds,
At skienke Rigerne en liden Arve=Printz.
Saa vist det er, at Bøn hos GUd kand stort udrette
Saa vist vil Rigerne ey Drønningen forgiette,
Men ynske ved hvert Fied Hun sætter frem Sin Fod:
Vær milderige GUd vor naadig Dronning god?
III. Et Skib er kommen hiem fra Canton med de Vahre,
Som bruges af de Folk, der vil paa Øllet spare
Nok et fra Tranqvebar er kommen hid igien,
Det viiser, vi tilgavns begribe Handelen.
IV. Opluk dit Øye, men hvis ikke, da din Lomme,
Det kand til Lignelse paa denne Tid ey komme;
Thi om man gloede end i heele Dage ti
Saa blev man ikke her for Rente=Penge fri:
Ney, her skal Penge til, og Lommen op maa lukkes,
Det hielper ikke at her klynkes, bedes, sukkes,
Det gaaer alvorlig til paa denne Penge=Fæst,
Man spørger først betal! man svarer sidst Arrest.
Engelland.
Hr. CAMERoN ey loe, da LEE hans Dom afsagde:
Og hans Misgierninger for Dagens Lys fremlagde,
Men mindre loe han, da man hængte hannem op,
Og udrev Tarmene af hans forrædersk Krop.
Frankrig.
1. Til Erke=Bispen af Paris blev sendt en Kiste,
Men hvad i samme laae, hans Emientz ey vidste
Han mueligt tænkte her, du faaer en mægtig Skat,
Men da han lukked op, da laae der kun en Hat.
Strax sagde han: Det maa fra mine Fiender være,
(Dog det ey fiendtligt er, hinanden at forære
Jfald blant Fiender det løs paa Gaver gik
Saa vil jeg ynske, at jeg mange Fiender fik?
