26
Monarchen lader Huus til Fattige opbygge,
At de for Armod der skal være meere trygge,
De Faderløse skal ved den Indretning faae
Hvad til Opfostring og til Lærdom kand forslaae.
Opfostrings=Huuset skal det stoere Vidne bære,
At ingen større kand end vores Konge være,
Vor Konge det er stort, men det dog større er,
Vor milde Fader, som har Sine Børn saa kiær.
Her skal de arme Børn, som fordum maatte ligge
For Vind og Veyr bortkast, som maatte Brødet tigge,
Her bliver hver af dem en nyttig Undersaat:
GUd glæd Kong FRIDERICH, som giør saa meget Godt.
II. Prineessens Fødsels=Fest til Hove celebreertes,
Da Hun af mangen een af Hiertet gratuleertes,
Vi ynsker at Hun maa sin Faer=Moer slægte paa,
Som Huu har Hendes Navn, saa vil vi Glæde faae.
III. De Lotterier, som til egen Nytte sættes,
Og ey til Publici, maa ikke meer indrettes,
Det er kun Lokkerie, det er kun Lapperie,
Saasnart som Nytte ey for Staten er deri.
IV. Det Assistence=Huus, som Arme soulageerte,
Ja andre med saasnart de Guld og Sølv manqveerte,
Det af private Folk skal ey regieres meer,
Saa er man vis derpaa at ingen Uret skeer.
Saa veed man Jøder ey paa Renten sig skal smøre,
Og Pokker udi Vold med det og andet kiøre,
Ney Kongen byder saa, at hver i Krig er qvæst
Og ingen skiægged Smans skal være Nytten nest.
V. Sex hundred Mand er sendt til Nivaae at arbeyde
Paa den Galleye=Havn, som naar der kommer Feyde,
Skal legge Unger ud, udaf sin mægtig Havn,
Der kand i Øster=Søe og Nord=Søe giøre Gavn.
VI. Fra Tunis kommen er een Hoben smukke Vahre,
Jblandt er nogle Dyr som her er meget rare,
Dem Deyen Vor Monarch til een Foræring gav,
De gaaer i Fridrichsberg, og der sig holder brav.
