Norge.
En Mand paa Tangen, som sin Pibe ikke slukte,
Men den udi sin Seng imens han slummed brugte,
Han tretten Huuse og sit Legem satt i Brand,
Saa af en liden Gnist Ulykke komme kand.
Engelland.
I. J London har en Mand sig druknet udi Vandet,
For Verden den var ond, ja Konen var forbandet,
Og drak sig drukken, men hun var dog klogere;
Thi hun sig drukken drak, men ikke druknede.
Hun havde inden i saa meget ikke faaet
J al sin Leve Tid, som over ham var gaaet,
Saa Desperation, naar man har GUd forgiet,
Kand i et Øyeblik fordærve Mennesket.
II. En Kone vises frem, som ikke haver Liige,
Jeg kand det neppe troe, dog vil Avisen sige,
At tvende Hoveder hun haver paa en Krop,
Og to Rad Tænder, naar hun lukker Munden op.
Den Mand for gifte syg man kand til visse kalde,
Naar sligt et Monstrum ham i Sengen kand befalde,
To Munde kysses skal, ja om hun bruger Snuns,
Han kiøbe maae Tobak en gros udi sit Huus.
Ja GUd bevare os fra dem med tvende Munde;
Thi de med een os knap i Huuset Roe vil unde,
Men om de nu fik een de kunde skifte paa,
Da maatte Verden jo af Sladder reent forgaae.
Jtalien.
I. Nu Officererne vil blive meget tiige,
De maae ey gifte sig undtagen med den Pige,
Som kand til Brude=Styr Ducater bringe frem,
Det og er meget got, de Folk behøver dem.
25
U¬
