341
II. Vor Stoere Konge, Sig imellemstunder giver
Paa Jagten ud, hvor man den raske Hiort saa driver,
At Aanden maae til sidst ham ud af Halsen gaae,
Saa Caro og Springfort, en Motion kand faae.
II1. Den Franske Envoye Hr. dOGIER, hvis Dyder,
Ham og hans høye Stand saa overmaade pryder
Til Staden kommen er, og fik Hans Excellenz,
Som det sædvanligt er, hos Kongen Audienz.
IV. Vor Frue Skiul din Top, lad ey din Stemme høre:
Undtagen naar du den til Suk og Graad vil røre,
Din brave Præst er død, som var din beste Ven!
Ach, havde du nu en som SOREN BLOK igien.
En Mand, som frygted GUd, var ærlig mod sin Næste,
Og var et Exemplar for alle Herrens Præste
Vor Frue Enke er, vil bære Sørge=Sløer,
Jndtil hun Mage til sin Salig Kierrest hør.
V. Det prægtige Palais, som spiller en Qvadrille
Med sine Ligemænd, og veed sig at fremstille
J prægtig Marmor=Dragt, og med sin ranke Top,
Saa høyt som andre, seer mod Himlens Skyer op,
Den Græve-Boelig, som Græv LEVETZAU opbygged,
Ved en uventet Brand, om Natte Tider rygged;
Dog blev, GUd være Lov! det dæmpet i en Hast,
Saa ikkun lidet blev af Jldens Magt omkast.
Sverrig.
I. En Skielm dog Lykke har, saa længe det vil vare;
Thi Kiøbmand HyssiNo nær for Paagreeb var i Fare;
Dog slap han vel derfra: Nær hielper mangen Mand,
Det Ordsprog gandske vel om HussiNe siges kand.
II. En Pige vises i Stokholm, som ey skal bande
Den store Lægedom, hun fandt ved Suurbrønds Vande,
Da hun ved sammes Hielp, en hæslig Orm blev qvit,
Med Længden tier jeg; thi der vel lyves lidt.
