36
Tyrkiet.
I. Jngenieuren som paa Øen Maltha merked,
Hvor Fæstningen var svag og hvor den var forsterket,
Han til Tyrkiet tog til Kæyseren sin Vey;
Men meer for dette Verk hans Hoved verker ey
Ney Keyseren er From, han ikke dennem ynder,
Som sig mod Ærlighed saa grovelig forsynder,
Forræderens Papiir blev for hans Øyne brændt,
Og som der meenes, han til Evigheden sendt.
II. Om Krig i dette Land man ey det mindste taler,
Det er det største som Jndbyggerne husvaler,
For Resten Pæsten i Tyrkiets Hovedstad,
Giør mange Mennesker ey meget Hierte glad.
III. De Curdes som sig teer mod alle Ordres slemme,
Og vil ey uden Hug og Blod sig lade temme,
Fik deres Pibe tændt; thi Sabelen kom frem,
Og mange hundrede nedfældede af dem.
Barbariet.
Det er et Ordsprog, at til gammel Gield skal svares,
Det staaer og fast, da af Avisen det erfares,
At Beyen giver hver i Tunis skyldig Løn,
Som haver hiulpet hans rebelske galne Søn.
America.
Sqvaws Jndianerne, de ere ikke fromme
Mod dem, som vil til dem med Freds=Artikler komme,
Hvad andet haabes af et Folk som er kun slæt,
Og intet vide vil af billig Folke Ræt.
De Freds=Artiklerne har brændt, og det er gaaet
Saa vidt, at efter Skik de nogle haver flaaet,
Ja Capitainen selv, Hr. CLEVELANN, han maae
Erfare, hvad det er, af gode Skind at gaae.
