2
II. For Kongens Datter, den velsignede LovisE,
Vi ogsaa Aarsag har den gode GUd at priise,
GUd giv vi mange Aar velsigne dette Navn!
GUd giøre Hende Stor til store Rigers Gavn!
II1. J denne Maaned vor Monarch en Naade viiste
Mod Hr. Græv LERRe, da Han hos selvsamme spiiste:
Her viiser Kongen, at Han elsker Sine Mænd,
Saa snart enhver af dem for Troeskab er bekiend.
IV. Den brave RosENPALM, som hver en Siæl bør roese,
Hvor selv Misundelse ey mindste Spotte=Glose
Bør skrive paa hans Steen, fik Dødsens Sendebud,
Og i høy Alder gik fra denne Verden ud.
V. Vor store HOLBERG, som ved sine lærde Skrifter,
Om Kongers, Heltes og Heltindernes Bedrifter,
Om Verdens Laster og dens Dyder skrev, og sang,
I denne Maaned gik (fra os) al Verdens Gang.
Min Pen for ringe er, jeg har for svag en Tunge,
At jeg tilstrækkelig om denne Mand kand siunge
Kom, tag hans Skrifter frem, de alle sige vil:
Der var i Dannemark ikkun een HoLReRg til.
VI. At Folk ey Blodet skal af deres Næste tappe,
Vi fik en Ret, som hver Blodsuere skal klappe
Saa dygtig af, at hvo, som kand beviises om
Ulovlig Rente, her kand faae retfærdig Dom.
Monarchen taaler ey, at uomskaarne Jøder
Sin Næste sue skal til Siælen i ham bløder
Ney Kongens Sind er blødt, Han elsker Sine, saa
Den ene ikke sin Medborgere skal flaae.
VII. Da Kongen merked det, at Folk kand prøfitere
Paa deres Sundhed, som sig lar electricere,
Saa fik Hr. KRATZENSTEIN fra Kongen Ordre, at
Han nøye merke skal, hvordan dermed er fat.
Tydskland.
I. En Tøndebinder=Svend i Wien, som skulle pakke
En Hoben Penge ind, forventer paa sin Nakke
Al Verdens Last og Skam, da man den Tyv fik fat,
See! saadan kand man og sig brænde paa en Skat.
