6
III. Som Auditeurer og Chirurgi ey skal være
Blant dem, som Fienden slaaer, saa maa de ikke bære
Det Tegn en Officeer i Kaarden bære maa,
De skal med Pennen kun og med Lancetten slaae.
IV. Hr. Græve ChRisriAN von HOLSTEIN, som i Tide¬
J sine unge Aar har Lyst til Stort at vide,
Han tog in Jure sit Examen som en Mand;
Derom Ministrene et Vidne være kand.
V. Den brave HorBeRe skal vor Eftertid indprente
Et ævigt Kom=i=Hu, fordi hans Testamente
Det ene sigtede til mange Folkes Gavn,
Ja mangen vakker Møe velsigne vil hans Navn.
VI. Hr. ROSENPALM, som sig til Krud og Kugler vænte
Jmens han levede, og Kongen troelig tiente,
Er nu sat i sin Grav, og det med megen Pragt:
Thi Kongen elsker Dyd, og Troeskab har i Agt.
VI1. At der er ogsaa Folk i Norden, som kand blive
Ældgamle Folk, derpaa Avisen os kand give
Et vist Exempel, i en Natmands Kone, som
Til hundrede og sex i hendes Alder kom.
Ved Aarhuus var hun fød; saa længe har hun levet,
Af Døden ligevel hun ikke flaaet er blevet,
Hun kom heel-skindet, som man troer, i Graven ned,
Jus talionis her ey havde nogen Sted.
Tydskland.
1. Man maatte stadig troe, at Ufred var paa færde,
Og at der nogen Steds var nogen Krig i Gierde;
Thi hvor man seer sig om, man seer en stor Armee,
Men man vil sige: det er kun for Øvelse.
I1. Fra Wien en Ordre kom, at nogle Hellig=Dage
De skulle skaffes af, men efter Folkets Klage,
Og da man merkede den stor Allarm forvoldt,
Saa blev det fastsat, at de Festerne beholdt.
Paa Søgn= og Hellig=Dag ey nogen Forskiel findes,
Undtagen den, at Folk om Søgnedage bindes
Til meere Arbeyd: men det er een afgjort Sag,
At Sviir skal sættes op til neste Helligdag.
