11
Dog see, jeg veed mit Svar, det vil jeg ikke dølge:
J vil vel frygte GUd, og Landeveyen følge,
Saa vil jeg ynske det, giør J det første ey,
J Midler sanke maa paa Sprogøe Landevey.
Frankerig.
I. Af Deyen i Algier man fordrer, han skal give
Revange, hvis han ey med sit skal Dødsens blive,
Men Deyen svared' som Pilatus fordum: Det
g giorde, gjorde jeg, og mener at var ret.
I1. At Seine=Floden den ved Frosten sammenbindes,
Det er en Ting man ey i mange Aar kand mindes,
Sligt er i Vinter skeet, om sligt er sandt, jeg veed,
At man paa samme Tid en Hoben Kapper sleed.
Tydskland.
I. En Konstner kommen er, som Frugter kand fremvise,
Dem han med Konst har gjort, men om man dem kand spise,
Det tales ikke om: Bestaaer det kun i Lugt
Og ey til Livets Gavn, hvad nytter da den Frugt?
Men om han Frugter, som kand spises, kunde giøre,
Hver Æble=Kierling her, til Tydskland ville kiøre,
Og lære Konsten, for at blive tyk og riig:
Men Staden derved blev fyldt mere op med Skriig.
II. Man skriver fra Stralsund, at Hyssing, som sad fangen
For Banqveroutes skyld, sin Frihed har erlangen,
Ey af Regieringen, det ville holde stift
Men ved sin Tredskhed og een Portion Forgift.
Den Under=Officeer, som skulle ham oppasse,
Han fik en Dvale=Drik af Dødens Broders Glasse,
Soldaten han gik bort, som var til Skildvagt sat,
Og Hyssing Fløyten gik, som Sancte Mortens Kat.
Her Knebelsbarter ey, og Jern=beslagne Dørre
Mod usle Fanges List det mindste kunde giøre
Der siges: Hyssing strax, udi et Kloster gik,
Der bedre Tractement end i sit Fængsel fik.
