Tydskland.
Til Livet kun en Vey Naturen ville give;
Paa mange Maader kand man qvit med Livet blive,
Sligt er i Altenborg med en Discipel hendt,
Som paa en sær Maneer sit unge Liv har endt.
I Kirken hang han sig, og under Kirkens Orgel,
Ved Kirke=Nøglerne tilsnørte han sin Gorgel,
Saa tør da Fanden, naar han en vil giøre blind
Og understaae sig til i Kirken at gaae ind.
Preussen.
I. Som Kongen forud seer, at mange Høytids=Dage
Misbruges meget, og at Folk i samme tage
Sig intet andet for, end Fraadserie og Spill,
Han en Forandring da i samme giøre vil:
Endeel casseres skal, at man til Landets Nytte
Kand hæslig Lediggang med Flittighed ombytte:
Udi vor Ansigts Sveed vi og skal tiene GUd,
Ey ved at spille, og at drikke Kander ud.
II. En Mand udi Berlin saa stor en Lever eyed,
At, da man ham opskar, den otte Pund har veyed
Hvor mangen ynsked sig en saadan i sin Krop,
Da Drik saa hastig ey hans Lever tæred op.
Jtalien.
I. Det Ober=Hoved for de mandige Maltheser,
Om hvis Bedrifter man i Verden meget læser,
Stor=Mæsteren er død, hvo Mæster blive skal
Af disse Svenne, det vil komme an paa Vall.
II. Udi Neapolis en Capellan har voved
En sælsom Lægedom, for Smerte i sit Hoved,
Han skar det af, maaskee han tænkte det gik an
Med Hovedet, som naar man rykker ud en Tand.
Om han sig til Barbeer i Verden havde givet
Og brugt en saadan Cuur, det havde kosted Livet
Paa mangen Patient, dog det man sige maa,
De ikke meere Vee og Sygdom skulle faae.
15
