16.
Dog her er nok af dem, som paa den samme Maade
Bortjager Sandser, og laer Kniven ene raade,
Hvad skal man save, naar man haver intet Træ?
Da Patientens Arm, Fod, Beene, Haand og Knæ.
Spanien.
Af Mangel paa de Ting, som man ey kand undvære,
Jfald man tænker sig i Verden at ernære,
g mener Føden, maa endeel fra Spanien
J Flok=viis tusindfold til Frankerig gaae hen.
Men hvo som doven er, sig der maa ey opholde;
Thi ellers vil det dem en større Hunger volde
Nu kommer mangen een at gaae som fordum sad,
Ja knap gad reyset sig, endskiøndt han saae sin Mad.
Rusland.
Her tales stedse om Galeyer, Tropper, Flode,
Hvoraf man skulle vel en hæftig Kriig formode,
Men det sædvanligt er, om Foraar har man Kriig
In Mente, men tilsidst det endes med Forliig.
Barbariet.
Det Franske Skib, som man har Himmelfarten kaldet,
Og er forleden Aar i Røver=Hænder faldet,
Saa man kand sige: det ey foer til Himmelen,
Er af Algiererne dog givet løs igien.
Dog desuagted er Algiererne ey sikker,
Men daglig Skibe ud af deres Havne skikker,
Om Frankerige dem een haard Visite gav,
Dog vil man haabe, at der bliver intet af.
Tyrkiet.
Sultanen nyelig fik en artig Ambasade
ersoner, som om Penge hannem bade;
Af to
Men, som det blev bekiendt, at Paven udi Rom
Af dem bedraget var, de Jern for Guld bekom.
