19
Om dette billigt Bud maa efterlevet blive,
En Advocat ey skal sin Datter Medgift give,
Som ene kun bestaaer i lutter Trætter, som
Gir aarlig Renter, men bekommer aldrig Dom.
Sverrig.
Den, som sex Sneese Aar i Verden kand fremdrage,
Den kand man sige vidst, maa være mæt af Dage,
Fra Sverrig skrives om een Kone, som ey gik
Fra Verden bort, før hun de Aar paa Bagen fik.
Da hun var hundred Aar, da har hun skiftet Tænder,
Og til det sidste Aar hun brugte sine Hænder,
Heraf jeg slutter, hun var ikke høy paa Straae;
Thi det ey sømmer dem til Arbeyd hen at gaae.
Avisen siger ey, hvad Doctor som hun høldte
Der denne Leve Tid og Legems Kraft forvoldte,
Dog troer jeg gandske vist, at Arbeyd, Doctor var
Thi Arbeyd mere Kraft end alle Pulver har.
Men, at hun fik et Barn i en saa sildig Alder,
Som trende Sneese Aar, den Ting utroelig falder,
Dog det er ey min Sag, men Medicorum, som
Kand derved Aarsag faae at skrive lidet om.
Nederlandene.
Et Kæyserlig Edict er kommen ud, som siger:
At den, som tiene vil i andre Kongeriger,
Og er en Undersaatt af Kæyseren, han maa
Ey mindste af sit Gods og Arve=Midler faae.
Og hvo som slige Folk, som Hververe udbringer,
For dennem første Gang et hundred Daler springer
Giør han det anden Gang, han Brændemærke faaer,
og tredie sidste Gang man Hovedet afslaaer.
Naar hver sit eget Qvæg paa egen Mark vil holde,
Det ey Uorden kand i Mark og Eng forvolde,
Hver blive i sit Land, der tiene redelig,
a Nationers Dyd skal ey forandre sig.
