22
II. Den lille Sorøe Bye, hvor FRIDERicu den Femte,
Et stort Academie for Adelen bestemte,
Den store Naade nød, at Kongen kom derhen,
Og hørte Talerne af de Høylærde Mænd.
III. Hr. Obrist EiGrued, som blandt faa kun have Liige,
Som udi Videnskab for ingen skulle viige,
Er død; da i hans Liv han gjorde Landet Gavn,
Saa bør han have det udødeligste Navn.
IV. Hvo nu fra 11 December høyt har levet,
Og af sin Creditor er ikke manet blevet,
I denne Maaned han maa lave Pungen til,
Om fra Arresthuus han befriet blive vil.
Hvor modig man end er ved disse Aarets Tider,
Om man ey Penge har, man sig i Negle bider
Her hielper ingen Bøn; thi hver vil have sit,
Pant eller Caution, hvis ikke, døer Credit.
V. Fra Byen Slangerup en sælsom Ting beskrives,
Som burde ved Placat til alle Piger gives
For Eftertidens skyld; en Pige der er død,
Som i halvhundred Aar var i sin Herres Brød.
Hun Lære=Regler bør til alle Piger give,
Som knap et halv Aar vil i deres Tienest blive,
J hendes Skoe jeg veed var ingen Bisse=Lær,
Som nu desværre hos de fleste Piger er.
Tydskland.
I. En liden Gnist kand tit en gandske Bye opbrænde,
Man ofte skiemte kand, men førend det faaer Ende,
Det ofte Alvor blir, Chur=Cøln og den Haag
Har nu en Trætte: og et Svin forvoldt den Sag,
Men Svinets Eyere, som blev sit Svin berøvet,
Fordi han ey gav Told, har noget farligt øvet,
J det han talte haardt imod Regieringen
I Holland, hvorfor man ham straffe vil igien.
