20
Tydskland.
I. Dvad rart Naturen kand med Dyrene tillave,
J Wien vises skal i Keyserindens Have,
En Have som skal faae for andre Haver Pris,
Og være Prøve paa et lidet Paradis.
Blandt mange andre Dyr som der i samme viises,
En Ræv hvis Skind er sort frem for de andre prises,
Det er jo ey saa rart, jeg viiser Ti for Een,
Og det som meest er rart, de har kun tvende Been.
II. Hvo ey er skabt til Sværd, maae ingen Kaarde bære,
Sligt vil man udi Wien haandgribelig dem lære.
III. Man grebet har endeel af falske Myntere,
Hvis Løn Skarpretteren dem udbetalede.
Engelland, Sverrig og Frankrige.
I. Rong Tuxopoxus, som frisk Luft sig ville tage,
Og af Arresten gik, han hented er tilbage,
I1. En Æder har man der, som 5 Pund raae Kiøb aad,
Og med 5 Potter Øll sig giorde inden vaad.
III. En Tyv i London sin fortiente Løn forventer,
Fordi han solgte bort publiqve Documenter;
Publiqver Acter bør man lade ligge, thi
Man har jo Bøger nok, som Flesk kand svøbes i.
I. Fra Sverrig skrives om en Pige, som kand svede
De klare Gnister ud, hvor maae der ikke Heede
Da være inden i, om fæstes troe derved,
Maaskee hun svanger da er bleven med en Smed.
I. Om Parlamentet man i Frankerig parlerer,
Nu har man Haab, nu strax igien man despererer,
Hvad der skal blive af det Tiden lære maae,
Jfald vor Leve Tiid saa længe vil forslaae.
II. En Vexelerer da han rigtig kunde kiende
At med hans Vexel=Kram det lakkede ad Ende,
Han da med en Pistol sig Livet gjorde qvit,
Men mon! man sige kand at Manden gik fallit.
