Frankerig.
I. MLadame DAUEHINE har nu til Verden baaren
En Printz, som Kongen strax til Hertug har udkaaren.
I1. Det Franske Parlement er kommen hiem igien,
Og med det første skal begynde Samlingen.
III. VOLTAIRE som man veed saa meget maatte tære,
For han i Hovedet ey roelig ville være
Alt Verdsligt har forladt, i Kloster gaaet ind
Og overgive vil til Rolighed sit Sind.
En Doctor, som man heel forunderlig kand kalde,
Og hvoraf faa kun i et Seculo vil falde
J Frankerig er seet, og det som meest er rar,
Han hverken slaaer ihiel, ey heller Penge taer.
Den Læge gad jeg havt, som baade kand curere
Mit syge Liv og Pung, ach! gid der fandtes fleere!
Men det er slemt, man ey hans Navn at vide faaer,
Dog maae det være nok han i Avisen staaer.
Portugal og Spanien.
Floer man Hoffet seer i Portugal at være,
For Enke=Dronningen man skal til Jorden bære,
Og udi Spanien man taler stedse om,
Hvad ENsENADA skal bekomme for en Dom.
En Mængde Guld og Sølv og dyrebare Vahre,
Man fandt udi hans Huus, dog kand det ham ey spare,
Thi naar han har sig ud med Geistligheden lagt,
Forslaaer hans Midler ey at hindre deres Magt.
Han ville visse Ting i Kirken reformere,
At man om Meeninger ey skulde inqvirere,
Han vilde giøre tynd den lekkre Munke=Mad,
Og vil derfore nu faae lit paa eget Fad.
35
