38.
Vor Konges Faster i nyt deve=Aar indtraade,
Hver ynsker Hende Liv og HErrens Almagts Naade,
Princessen leve, som mod hver en Undersaat
III. Vor Glæde Himlens GUd formeerede med Glæde,
Er from og naadefuld og giør saa meget godt.
Vi saae vor Arve=Prinz i andet Aar at kræde,
Hans Fødsels=Fæst blev holdt med den sæbvanlig Skik,
IV. Den Franske Envoye Hr. Ociex har drevet
Bliv stoer, bliv dydig, from, og lev Pring FRIDERICH!
Det er bekiendt at han besidder jund Forstand,
Det høyt, og ved vort Hof Ambassadeut er blevet,
Og at sin Souverain han Nytte giøre kand.
Et prægtigt Giestebud paa Emmedrup han holdte;
Men vor Monarches Glands den største Pragt forvoldte;
Et hurtigt Fyrverk der i Haugen antændt blev,
Som nogle Allen op mod Firmamentet drev.
V. Monarchen haver Hr. Græv Laoxyig employeret
Udi sin Faders Sted, og hannem promoveret
Til slig en Charge, som jeg ey i Vers kand faae,
Men hvo det vide vil, i Kongens Stald kand gaae.
VI. Hr. Cammer=Junker KAAs og Capitain tillige
Har bragt med Lykke hiem fra! Afticanskel Rige,
Det Skib, for nogen Tid som hen til Saffy gik
Og baade Ære der og gode Vahre fik,
VII. Fra Gissenseld man veed, at hendes Høye Naade,
Grævinde ArEFELDT i Evigheden traade.
VIIL.  Fra Vallachiet to er kommen ind, som maae
Til Kirken samle Guld, hvorheldst de det kand faae
Tydskland.
I. Jra Wien skrives om Pestins og slige Sager,
Som mange Mennesker didfra til Schlotzhoff drager,
Thi Hildburghausens Prinz han veeo, hvordan man skal
Nu præsenteredes en Buk som SAuson Jøde,
Indrette Lystighed til Fyrsters Velgefall.
Den kom en Biørn som en skrutrygget Mand i møde,
En paa en Hane reed; han en Hanrider var,
Sligt var ey rart; thi dem man allevegne har.
