42
Den Himmel sindede Kong ChRISTIaN den Siette,
Som aldrig lod sin GUd af Konge Hiertet slette,
Hans Bønner er bønhørt, hans Søns er ligesaa,
Og Kongens Undersaat kand og sit Ynske naae.
Ja kunde Mennesker den ædle Dyd belønne,
Om vi paa den Forstand, Hun eyer, kunde skiønne,
Ja havde vi den Magt som Engle=Hænder har,
Da Undersaatterne paa Arme Hende bar
1II. Den brave Lovovic von PLESSEV han skal finde)
Udi sin ærlig Grav, et evigt Æreminde,
For mange Ting, men heldst fordi han efterlod
Saa mange Spiirer af et fromt og dydigt Blod.
Blandt dem skal mindes een, og denne Maaned ziire,
En Tapper Helt, som er en stor Ministers Spiire,
En Søn af PLESSEN, som i Heste=Garden skal
Med gylden Bogstav staae, blandt stoere Cheffers Tal.
IV. To Skibe, som til Søes, skal Landets Fiender jage,
Fra Stabelen løb ud i denne Maaneds Dage,
Den HErre Zebaoth han Styrmand være maae,
Om Kongens Vildmand han skal nogen Seyer faae.
V. Paa Kongens Naade mod Hans Undersaatter vises
Saa mange Prøver, og i denne Maaned prises
Hans Konge=Mildhed, da Han til Commercien,
Dens Fremgang, haver skienkt to stoere Skibe hen.
Frankrig.
I. Om Geistligheden der, man saare ilde hører,
At de sig stridende i Kirken end opfører,
Og at de nægte vil Folk Sacramenterne,
Hvorfor de og faaer Straf til ald Fornøyelse.
II. Exempel paa hvordan man Handelen kand drive
Med største Force det Avisen os kand give,
Udi Mandrin, som veed at sette Vare af,
Og hvo dem kiøber ey, han maa sig vente Straf.
Gid Pokker maatte der een Høker af ham være,
Man kunde kiøbe meer end tive Aar fortære,
Men om Militien kand faae den Kiøbmand fat,
Da blir hans Kiøbmandskab paa største Spidse sat.
