III. LORD POWERSCOURT forstaaer tilgavns en Hest at ride,
Sligt Frankerige af hans Veddemaal kand vide,
Han vandt, og fjorten Miil i kort Tid ridet har,
Hvis Beene brugtes der, mon det ey Hestens var?
Tydskland.
I. Jra Coburg skrives om en Koe, som bar fem Kalve
Til denne Verden frem, nu kand man troe det halve:
Men om en Coburg før var bleven Koeborg kaldt,
Det nu for Koens skyld med rette den tilfaldt.
I1. Et Rygte gaaer, hvorpaa man ey endnu kand lide,
Om een, som fordum ey af Messe vilde vide,
Vil falde ned paa Knæe for hvert et Beenrad, som
Er bleven saliggjort af Paven udi Rom.
Spanien.
Man Undersøgning giør, hvad ENsENADA haver,
Og fordi hau sit Paad i Jotden ey uedgraver,
Da en utroelig Sum er bleven kundbar gjort:
Men jeg troer gandske vist, man skervet har for stort.
Til hans Ruin man seer fra høye Hænder Brevet,
Hvor alle Renkerne compendieux er skrevet,
Han har og faaet Straf, Monarchen sadt ham af,
Og til et Naades Tegn ham aarlig Gave gav.
Polen.
Hvo Marskalk være skal, det maa vor HErre vide;
Thi paa en Rigs=Dag man i Polen ey kand lide:
Jeg er vel ey Prophet, dog forud det kand spaae,
At man for Dommedag, en Marskalk ey vil faae.
Thi om Dispute før i Verden skulle endes
Og Tvistigheder ey udi et Selskab kiendes,
Før man Land=Marskalk skal i Polen faae at see;
Saa maa han ventes i de sidste tusinde.
43
